Broagers pædagogiske behandlingsindsats

Opholdsstedet Broagers pædagogiske behandlingsindsats tager altid udgangspunkt i kommunens lovpligtige handleplan og de 6 overskrifter:

1. Udvikling og adfærd
2. Familieforhold
3. Skoleforhold
4. Sundhedsforhold
5. Fritid og venskaber
6. Andre relevante forhold

Ud fra dette udarbejdes en individuel behandlingsplan for hver enkelt ung, som tilgodeser de mål der er beskrevet i handleplanen.

De 6 overskrifter er gennemgående i al vores skriftlige arbejde: Dagbogsskrivning, månedlige evalueringer samt vores fyldestgørende statusrapporter.
Det gøres ud fra den betragtning, at vores samarbejdspartnere ude i kommunerne, og det vil sige sagsbehandlerne/rådgiverne, på den lettest mulige måde skal kunne tilgå vores skriftlige arbejde til brug i deres dokumentation.

Vi arbejder kontinuerligt med systematisering, dokumentation og effektmåling af vores pædagogiske behandlingsindsats.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte unges unikke personlighed og via fokus på det der går godt samt en god relations dannelse skabes der udvikling på andre områder.

Vi tilbyder de unge omsorg samt socialpædagogisk støtte og behandling med henblik på udvikling af selvstændighed og træne dem i handlestrategier i forhold til et godt voksenliv.

Dernæst tager vi afsæt i tankerne og arbejdsmetoderne fra TEACCH hvor der lægges vægt på at skabe en tydelig og struktureret samt forudsigelig hverdag, hvor der skabes kontinuitet gennem faste dags-, døgn-, uge- og årsplaner.

Vi plejer at sige, at der er tre F’er, som vores unge har brug for og det er Forudsigelighed, Forudsigelighed og Forudsigelighed.
Det giver dem tryghed og derfor har vi en struktureret dagligdag, ikke for strukturens skyld, men for vores unges. Det er også vigtigt for os at pointere, at det altid er en individuel struktur og individuelle støtteredskaber – man kan ikke kopiere fra en ung til en anden.

Vi fjerner ikke støtteredskaber fordi det går godt – det går godt, fordi der er støtteredskaber.

Vi bruger endvidere psykoedukation, hvilket vil sige at den unge får:

• Viden om egen diagnose og derigennem styrke selvværdet og blive bevidst om at bedre udnyttelse af egne ressourcer
• Færdighedstræning – ADL-træning (Almindelig Daglig Livsførelse)
• Social forståelse og støtte i sociale sammenhænge
• Problemløsning/handlemuligheder

Vi har en god normering hvilket vil sige, at vi fra mandag til og med torsdag er 3 pædagoger på arbejde til 6 unge, det giver os god mulighed for at støtte op om hver enkelt ung.
Andre dage fx i forbindelse med weekender, helligdage og ferier vil normeringen tage udgangspunkt i hvor mange unge der er på Broager.

Vi har åbent 365 dage om året, hvilket betyder, at selvom den unge er hjemme og der er behov for det, så kan den unge altid komme tilbage til Broager. I nogle tilfælde er vi også i stand til at hente den unge, dog under forudsætning af, at hvis der er unge på Broager under 18 år, så skal der altid være en voksen.

At hjælpe/støtte
Al vores arbejde tager udgangspunkt i, at vi vil hjælpe/støtte vores børn/unge og det er også de ord vi bruger.

Botræning
For at forberede de unge på livet efter Broager, hvor de skal være så selvhjulpne som muligt, har de unge opgaver, hvor der læres praktiske færdigheder (ADL-træning).

Dagbog
For at sikre opnåelse af de mål, som er beskrevet i den lovpligtige handleplan, bliver der dagligt ført individuel dagbog for hver enkelt ung. Dagbogen er struktureret omkring hvilke fokuspunkter der arbejdes målrettet med på det aktuelle tidspunkt. Fokuspunkterne bliver kontinuerligt tilpasset og revurderet i forhold til handleplaner og den unges nærmeste udviklingszone.

DDV – Det Der Virker
For os så handler det i bund og grund om, at der ikke er grund for nogen af parterne til at bruge tid, energi og ressourcer på det der ikke virker (lige nu). Det er meget bedre at holde fokus på det der virker og den vej skabe udvikling. Senere skabes der måske grobund for at arbejde med det, som engang ikke virkede.
Vidensdeling er et centralt begreb for os, så det er vigtigt for os, at vi vidensdeler Det Der Virker, så vi ikke sidder hvert sit sted og opfinder hver vores forskellige “dybe tallerken”, som kun er med til at skabe mere forvirring hos barnet/den unge med autisme.
Derfor vil også meget gerne vide, hvad der virker hjemme, i skolen, hos bedsteforældrene eller andre steder samt dele vores viden med andre.

Den daglige struktur
For at skabe en forudsigelig hverdag, er der udarbejdet forskellige pædagogiske arbejdsmetoder, der tager udgangspunkt i husets og den enkelte unges behov.
Dagligdagen er visuelt præsenteret i fællesrummet i form af en digital tavle, som synliggør dagligdagen for hver enkelt ung, hvilke pædagoger der er på arbejde, kommende aktiviteter og informationer.

Form-indhold modellen
I forhold til det pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i modellen, som oprindeligt blev udviklet af Langagerskolen:

Forudsigelighed – de 10 hv-spørgsmål
Vi sigter på at have en pædagogisk praksis der skaber forudsigelighed.

En praksis der sikrer at barnet/den unge hele tiden ved:

1. Hvad skal vi lave – indholdet?
2. Hvorfor skal vi lave det – skabe mening?
3. Hvornår laver vi det – tidspunkt?
4. Hvor skal vi lave det – placering?
5. Hvem laver vi det med – voksne, børn og hvem gør hvad?
6. Hvordan laver vi det – metode?
7. Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv?
8. Hvor meget skal jeg lave – mængde?
9. Hvem kan jeg få hjælp af – person?
10. Hvad skal vi lave bagefter – indhold og tilbage til det kendte og forudsigelige?

Det startede ud som 8 hv-spørgsmål og siden hen er nr. 8 og 9 kommet til. Egentlig burde der være en sætning mere, men den er mere rettet mod pædagogen og gælder plan B, for hvad nu hvis plan A ikke holder hvad så?

Husmøder
En torsdag aften om måneden holdes et ugentligt husmøde. Målet er, at de unge trænes i at deltage i møder, vise hensyn til hinanden, lære turtagning, at være en del af fællesskabet og deltage i demokratiske processer. Gennem husmøderne kan de unge få medindflydelse på egen hverdag.

Individuelle ungemøder
Der holdes individuelle ungemøder med vedkommendes kontaktpædagoger. På disse ungemøder arbejdes der med temaer som fx social træning, hvordan er man en god kammerat og seksualitet osv. Der er desuden opfølgning og evaluering på fokusområder fra handleplanen.

Low-arousal eller rogivende pædagogik
Vi indretter dagligdagen, så der er mindst muligt som stresser de unge, men som i stedet giver dem ro og tryghed for udvikling.
Nogle af de metoder vi bruger er samarbejdsbaseret problemløsning og kravtilpasning.

Principper om pædagogisk relationskompetence
Vi tilstræber en kontaktform med de unge, som bygger på nære relationer mellem dem og pædagogerne og hvor en anerkendende kommunikation er i fokus. Det overordnede mål er at skabe en komplementær relation til de unge, hvor tryghed og omsorg danner grundlag for den personlige udvikling.

Pædagogisk massage
Der anvendes pædagogisk massage i behandlingsarbejdet, hvilket giver trivsel, velvære og fremmer kropslig bevidsthed og selvopfattelse.

Skoletilbud
PPR i Hjørring Kommune visiterer til skoletilbud.
De fleste af vores unge er i en eller anden slags uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Broager har ikke intern skole, så derfor går de i skole udenfor matriklen.
Mulighederne er mange, det afhænger af den unges funktionsniveau og behov. Vi har et tæt samarbejde med de omkringliggende uddannelsestilbud.

Social træning
For at styrke de unges sociale kompetencer, arbejdes der med social træning baseret på kognitive principper, blandt andet med elementer fra KAT-kassen. Målet er, at den unge bliver bevidst om egne og andres følelser og handlinger. Den unge får konkrete handlemuligheder, der kan bruges i sociale sammenhænge.