Samarbejdet med autistiske borgere – sådan kan det optimeres

Samarbejdet med autistiske borgere – sådan kan det optimeres

30. oktober 2018

 

Hvordan oplever man som kommunal sagsbehandler samarbejdet med autistiske borgere? Mayeken Wattez, socialrådgiver i Frederikshavn Kommune, har en oplevelse af, at mange autistiske borgere føler sig svært forstået og dårligt hjulpet af deres sagsbehandler.

I følge Mayeken skyldes det ikke manglende vilje fra sagsbehandlernes side, men i højere grad et ufleksibelt system, hvor jura, bureaukrati og kassetænkning gør det svært at imødekomme den autistiske borgers behov. Desuden belaster mange strukturændringer og hyppige sagsbehandlerskift samarbejdet med den autistiske borger og de pårørende. “Autister har brug for overskuelighed og stabilitet, derfor er det rigtig ærgerligt, at der er så mange forandringer inden for systemet hele tiden,” siger Mayeken Wattez.

Få 10 råd til en bedre samtale, hvor den autistiske borger deltager

På Opholdsstedet Broager vil vi gerne dele ud af de erfaringer, vi har indsamlet gennem vores mangeårige samarbejde dels med autistiske borgere dels med fagpersoner i det offentlige system. Derfor har vi i samarbejde med socialrådgiver Mayken Wattez, der har mere end 10 års erfaring indenfor handicapområdet, udarbejdet en række gode råd til, hvordan man gennemfører en bedre samtale, når den autistiske borger deltager.

Du kan hente 10 råd til en bedre samtale, hvor den autistiske borger deltager her

Mød også Mayeken Wattez og forstander Svend Erik K. Sørensen i artiklen Skab den gode samtale bragt i Gi’ LOS, marts 2019 – Landsorganisationen for Sociale Tilbud’s magasin.

Sidder du som sagsbehandler med en konkret udfordring i forhold til samarbejdet med en autistisk borger og/eller dennes pårørende, er du altid velkommen til at kontakte os på Broager. Måske har vi nogle erfaringer eller indsigter, som kan være værdifulde i forhold til samarbejdet med borgeren og de pårørende.

Med venlig hilsen

Svend Erik K. Sørensen, forstander
mail: forstander@broager-bo.dk
mobil: 3032 0692.

 

Opholdsstedet Broager – Hovedvejen 2A, Tornby – 9850 Hirtshals – Telefon: 98 94 28 68 – Mail: forstander@broager-bo.dk – CVR-nr.: 27185533