Fælles indsats i begge boligmiljøer
Uanset om den unge bor i Huset eller i en træningslejlighed, arbejder vi med de samme faglige fokusområder:
- tydelig struktur, visuel støtte og TEACCH-inspireret pædagogik
- daglige ADL-opgaver og støtte i hverdagsfærdigheder
- social trivsel og deltagelse i et lille, overskueligt fællesskab
- psykoedukation og arbejdet med selvforståelse
- støtte til skole, STU, FGU, praktik eller beskæftigelse
- relationelt pædagogisk arbejde med stabile og gennemgående medarbejdere
- systematisk dokumentation, mål og progression
- fokus på trivsel, stabilitet og udvikling
Det er de samme fokusområder begge steder – forskellen ligger i rammerne for hverdagen, ikke i indholdet.
Huset (13–25 år)
Huset er et fælles hverdagsmiljø, hvor personalet er tæt på de unge i løbet af dagen. Her er:
- madmor og ledelse er placeret i Huset
- pædagogisk personale til stede hele dagen
- døgnpersonale, der sover i Huset
- fælles aftensmad og fælles køkken
- flere naturlige kontaktpunkter mellem unge og personale
Huset fungerer som en stabil og tryg base, hvor støtten er synlig og tæt på i hverdagen.
Træningslejlighederne (typisk 18–25 år)
I Træningslejlighederne bor den unge i egen bolig med eget køkken og arbejder videre med de samme fokusområder som i Huset, men er klar til at arbejde mere selvstændigt med hverdagens opgaver – fx:
- planlægning af måltider
- indkøb og budget
- organisering og rengøring
- madlavning i eget køkken
- ADL-opgaver i praksis i egen bolig
Personalet er til stede i TL i dag- og aftentimerne i et personalerum på matriklen. Om natten kan den unge kontakte personalet telefonisk eller ved at gå over gårdspladsen.
Målet i TL er at omsætte de samme pædagogiske indsatser til mere selvstændig praksis i eget hjem – med støtte tæt på, når den unge har behov.
Fællesskab på tværs af de to boligmiljøer
Selvom rammerne er forskellige, er Broager ét samlet miljø. De unge deltager i:
- fælles aktiviteter
- sociale arrangementer og faste traditioner
- daglige fællesskaber på tværs af boligmiljøerne
Fællesskabet skaber kontinuitet og minimerer risikoen for brud i udviklingen.
Døgnstruktur og døgnpersonale
- Der er sovende nattevagt i Huset, som også er til rådighed for unge i
Træningslejlighederne. - En gennemgående døgnmedarbejder sikrer kontinuitet og planlægger dagens opgaver ud
fra struktur og aktuelle behov.
Kerneydelser
Broagers indsats tager udgangspunkt i:
- kommunens indsatsmål
- TEACCH-assessments og faglige observationer
- den unges perspektiv, ressourcer og stressprofil
- en helhedsorienteret autismefaglig tilgang
Vores kerneydelser omfatter:
TEACCH og autismefaglig struktur
– Visuel støtte, tydelige rammer og forudsigelige rutiner.
Relationskompetence og rogivende pædagogik
– Stabile relationer, rogivende kommunikation og kravtilpasning.
– Broager har ikke haft magtanvendelser i over 20 år.
ADL- og botræning
– Praktiske, personlige og organisatoriske færdigheder i hverdagen.
Skole-, uddannelses- og beskæftigelsesstøtte
– Samarbejde med STU, FGU, K-klasser, uddannelsesinstitutioner og jobcenter.
Psykoedukation og selvforståelse
– Individuelle samtaler om autisme, mestringsstrategier og identitet.
Social færdighedstræning
– I hverdagen og som struktureret indsats.
NADA (frivillig, supplerende indsats)
– Regulering og rogivende støtte udført af uddannede instruktører.
Dokumentation og opfølgning
– Dagbog, målindikatorer, teammøder, statusrapporter og systematisk progression.
Medarbejdere
Broagers personalegruppe består af:
- uddannede socialpædagoger, lærere og sosu-assistenter
- alle med specialiseret autismefaglig viden
- alle med diplomuddannelse i neuropædagogik
- NADA-instruktører
Vi har en stabil medarbejdergruppe og en grundig oplæringsproces på minimum syv følvagter.