MISSIONEN
VI DANNER RAMME OG SKABER GRUNDLAG FOR ET GODT LIV MED AUTISME
Vores mission handler om at skabe et miljø, hvor unge med autisme kan trives, udvikle sig og være sig selv – i trygge og strukturerede rammer, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov.
For de unge betyder det:
Hjemlige og trygge rammer, støtte i hverdagen og mulighed for udvikling – i et miljø, hvor deres autismeforståelse og personlige behov bliver mødt med respekt.
For forældrene betyder det:
Tryghed i, at deres unge får specialiseret støtte, tydelig struktur og de bedste forudsætninger for trivsel og udvikling.
For sagsbehandlere og samarbejdspartnere betyder det:
Sikkerhed for udvikling og effekt – konkretiseret gennem operationelle handleplaner, klar kommunikation og et tæt autismefagligt samarbejde.
Vision
Vores vision er at være et af de førende opholdssteder for unge med autismespektrumforstyrrelser – et sted, som både unge, forældre, medarbejdere og kommuner forbinder med høj faglighed, tryghed og udvikling.
Vi stræber efter at være:
- et attraktivt og kompetent tilbud for kommuner og forældre
- et sted, hvor unge med autisme oplever ro, stabilitet og mulighed for udvikling
- en arbejdsplads, hvor dygtige og engagerede pædagoger ønsker at arbejde
- en organisation, der løbende udvikler og tilpasser autismefaglige tiltag til den enkelte unge
Sådan omsætter vi visionen til praksis
Vi arbejder for, at:
- navnet Broager forbindes med kvalitet, faglighed og ordentlighed
- forældre og kommuner oplever klar kommunikation, høj service og indsatser, der lever op til det aftalte
- vi løbende reflekterer over vores praksis og arbejder med læring og udvikling
- vi møder nye idéer og forslag med nysgerrighed og fokus på muligheder
- vi altid sætter de unges trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø i centrum