TEACCH · KRAP · KAT

På Broager arbejder vi ud fra en pædagogisk tilgang, der bygger på struktur, forudsigelighed og visuel støtte.
Vores metode henter inspiration fra tre veldokumenterede retninger: TEACCH, KRAP og KAT.
De danner tilsammen rammen for en tydelig, tryg og udviklende hverdag for vores unge.

TEACCH

TEACCH-metoden har sit udspring i North Carolina i USA og står for Treatment and Education of Autistic and Related Communication Handicapped Children – på dansk: Behandling og undervisning af autistiske og kommunikationshandicappede børn.

Metoden bygger på at skabe struktur og visuel støtte, der gør verden mere overskuelig for mennesker med autisme. Undervisningen og dagligdagen tilrettelægges, så den enkelte får ro, overblik og mulighed for selvstændighed.

I praksis kan det betyde, at omgivelserne indrettes med tydelige arbejdsområder, klare rutiner og visuelle hjælpemidler som piktogrammer, farvekoder, billeder eller dag- og ugeskemaer.
Alt sammen for at skabe forudsigelighed, ro og mening.

På Broager lægger vi stor vægt på efteruddannelse og fælles faglig forståelse af autisme. Vores personale arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser det enkelte menneske – ikke blot diagnosen.

TEACCH bygger på fem grundelementer:

1. Faglig indsigt: Personalet skal forstå, hvad autisme indebærer, for at kunne støtte meningsfuldt.

2. Helhedssyn: Den unge ses som et helt menneske – med inddragelse af forældre, lærere, pædagoger og andre omkring personen.

3. Individuelle strategier: Støtteværktøjer tilpasses den enkeltes behov og evner.

4. Livslangt perspektiv: Støtten skal udvikles og følge den unge gennem livet – med fokus på selvstændighed og potentiale.

5. Fleksibilitet: Pædagogikken er en dynamisk proces, hvor strategier løbende tilpasses.

En central del af TEACCH er de såkaldte 10 H’er, som hjælper med at skabe overblik og forventningsafstemning for den unge:

• Hvad skal vi lave?

• Hvorfor skal vi lave det?

• Hvornår laver vi det?

• Hvor skal vi lave det?

• Hvem laver vi det med?

• Hvordan laver vi det?

• Hvor længe varer det?

• Hvor meget skal jeg lave?

• Hvem kan jeg få hjælp af?

• Hvad skal vi lave bagefter?

Disse spørgsmål hjælper med at skabe struktur, tryghed og mening i hverdagen.

KRAP

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.
Det er en metode, der tager udgangspunkt i den unges ressourcer og styrker frem for begrænsninger.

Vi arbejder med redskaber fra KRAP for at fremme refleksion, forståelse og udvikling – både hos den unge og personalet.
Flere af vores medarbejdere har deltaget i KRAP-kurser sammen med andre opholdssteder, og på sigt ønsker vi, at alle fastansatte socialpædagoger uddannes i metoden.

KAT-kassen

KAT står for Kognitiv Affektiv Træning og er udviklet som et konkret redskab til at tale om tanker, følelser og oplevelser.
Mange unge har svært ved at sætte ord på deres indre verden – og her er KAT-kassen et trygt og struktureret værktøj til at hjælpe samtalen på vej.

Det kognitive handler om tanker, indtryk og erkendelser, mens det affektive handler om følelser, sanser og kropsbevidsthed.
Ved at kombinere de to skabes et stærkt udgangspunkt for at forstå og regulere følelser.

KAT-kassen består af flere elementer, som bruges i samtalerne:

• Et stemningsbarometer

• 8 grundfølelser

• 80 føleord og 80 ansigter

• En kropsfigur til at tale om kropslige reaktioner

• Mine cirkler til at arbejde med sociale relationer

• Tidstavler

• En adfærdspalet

KAT-kassen hjælper de unge med at få sprog for deres følelser – og giver os som voksne et fælles udgangspunkt for at forstå og støtte dem bedst muligt.