To årtier med ro, ordentlighed og udvikling – Mariannes fortælling fra Broager

Da Marianne trådte ind på Broager som praktikant for 20 år siden, var huset et helt andet sted end i dag. Hun husker, at hun kom med forventningen om at skulle “lave en masse struktur” – men det blev begyndelsen på noget langt større.

“Jeg blev så glad, da jeg fik Broager som praktikplads. Jeg vidste, jeg ville arbejde inden for specialområdet. Dengang var der mange praktiske opgaver – vi stablede brænde, fyrede op, og huset trængte til lidt af hvert. I dag er der langt mere struktur og hjemlighed. Det er et rart og trygt hjem for de unge.”

Marianne fortæller, at mødet med de unge var en øjenåbner. Hun troede først ikke, de havde brug for så meget støtte, men med tiden lærte hun at se det, der ikke altid er synligt.

“Jeg tænkte først: hvad laver de her? Men efterhånden som jeg lærte mere om autisme og den enkelte, kunne jeg se deres behov og udfordringer. Jeg lærte at aflæse det, de ikke altid selv kunne sige.”

Efter to årtier er det stadig fagligheden, der motiverer Marianne. Hun beskriver Broager som et sted med stor professionalisme, men også plads til initiativ og selvstændighed.

“Vi har en høj faglighed. Hvis der er noget, vi mangler viden om, så bliver der fundet kurser, sparring eller uddannelse, så vi kan løse opgaven bedst muligt. Det er aldrig kedeligt – der er altid noget nyt at lære.”

Hun sætter pris på friheden i arbejdet:
“Jeg kan følge min mavefornemmelse og har råderum til at handle. Der er frihed under ansvar, og det betyder meget.”

I personalegruppen oplever hun et stærkt samarbejde:
“Vi er meget forskellige, og det gør os stærkere. Vi deler guldkorn, lærer af hinanden og hjælper, hvor vi kan. Hvis en kollega lykkes med en ung, spørger man: hvad gør du – og så lærer man af det.”

For Marianne ligger glæden i de øjeblikke, hvor en ung overvinder noget, der tidligere virkede uoverskueligt.

“Det er fantastisk at se en udvikling – når man har arbejdet længe på at skabe mening for en ung, og det pludselig lykkes. Som da en ung lærte at tage toget efter mange forsøg. Eller når de begynder at føle sig trygge ved noget, der før var svært.”

Et minde, der står særligt tydeligt, er, da en tidligere beboer inviterede hende og en kollega til sin dimission.
“Han havde boet her i mange år, og vi havde fulgt ham tæt. Da han blev udlært, inviterede han os med til fejringen. Det betød så meget – for vi havde været en del af hans rejse.”

Marianne fortæller, at Broager har givet hende meget – både fagligt og personligt.

“Fagligt har jeg lært utrolig meget. Vi kommer på mange kurser og deler viden i personalegruppen. Personligt har jeg fået en stærk ro. Jeg hviler mere i mig selv og stoler på min faglighed. En af de unge sagde for nylig, at de godt kunne lide, at jeg altid har en ro over mig – det blev jeg rigtig glad for.”

Broager i dag og fremtiden
Når Marianne skal sætte ord på Broager i dag, tøver hun ikke:

“Høj faglighed, ordentlighed og respekt. Vi har de unge i fokus, og normeringen gør, at vi kan levere kvalitet i vores arbejde. Jeg håber, vi bliver ved med at holde fast i fagligheden – og at vi fortsat får mulighed for at udvikle os, for man bliver aldrig færdig med at lære.”

Hun smiler, da hun bliver spurgt, hvorfor hun stadig er her efter 20 år:
“Fordi det giver mening. Her kan jeg mærke, at vi gør en forskel.”

Tre ord, der samler Broager ifølge Marianne:
Faglighed. Ordentlighed. Respekt.