December og julemåneden kan være helvedesmåneden, som en mor til 2 piger med autisme kaldte den, for som hun sagde, ingenting er som det plejer.
Omgivelserne er forandrede, der hænger julepynt over alt, der hænger julebelysning uanset, hvor man kommer. Folk smiler hele tiden, nynner julesange, der er juleafslutning i skolen, nogen går i kirke, der er julefrokost og når alt det er ovre, så kommer nytåret med masser af larm, lysglimt, brag, underlige hatte osv. osv.
Mange med autisme glæder sig, at det skal blive hverdag igen både efter en sommerferie eller en juleferie. Det er rart, at tingene er som de plejer eller forudsigelige.
Som én sagde: ”Mennesker med autisme kan godt lide forandring, men bryder sig ikke om overraskelser.”
Det er en fejltagelse at generalisere og sige at alle med autisme ikke bryder sig om julen, det gør rigtig mange, hvis den er autismevenlig og der har vi andre en stor rolle at spille, men vi bliver også nødt til at erkende, at julemåneden kan være en stor stressfaktor for mennesker med autisme/autister.
- SAMARBEJDSBASERET OG INDDRAGELSE OMKRING JULEN
Start med at spørge: Er det mit behov eller personen med autismes behov? Det gælder om at have det for øje. Vi andre kan være med til at gøre julemåneden endnu bedre, hvis vi lige sætter vores egne behov lidt på hold og så inddrager personen med autisme. Inddragelse og medindflydelse er en god indgangsvinkel til at alle får en god julemåned og juleaften.
Det kunne jo være, at jeres barn siger: ”Den bedste juleaften vil være på værelset med en gyserfilm, en cola og en pose chips og så kommer jeg ud og pakker mine egne gaver op, når gæsterne er taget hjem.”
Inddragelse er altid godt. - SKAB MENING
En meget central ting ved alt er, at det skal give mening. Så hvad er egentlig meningen, hvis man har svært ved at forholde sig til Jesus, der findes jo ikke et digitalt billede som bevis på, at han virkelig har eksisteret og så er det meget abstrakt.
Det vil være op til den enkelte familie at finde ud af, men det kunne dreje sig om hyggen, være sammen med familiemedlemmer, få gaver som man har ønsket sig, spise god mad, sove længe, få ladet batterierne op, inden dagligdagen starter igen efter nytår. Spørg jeres barn, måske har barnet noget, som ville give mening for ham/hende. - SÅ TÆT PÅ PLEJER SOM MULIGT
Hvis I plejer at spise kl. 18.00, så gør det også juleaften, hvorfor lave det om?
Hvis I plejer at stå op kl. 9.00 i ferier, hvorfor så lave det om?
Så planlæg julen, så den bliver så tæt på det I plejer, for så er der mindre ”anderledeshed” at skulle forholde sig til. - SKIFT ER SVÆRE – GIV TID
Hele dagen er fyldt med skift fra man står op til man går i seng. Hvis man snakker med en person og så en anden snakker til én, så er det et skift, for man skal forholde sig til et andet menneske. Det kan også være skift mellem aktiviteter fx at skulle fra bordet og ind for at danse om juletræ eller pakke gaver ud. Der er skift hele tiden og skift er svære.
Giv forarbejdningstid og nogen har brug for 2 minutter, andre 20 minutter, 2 timer eller 2 dage. - INDLÆG ALENETID OG NØDUDGANGE
Sørg for at indlægge alenetid også selvom det går godt. Det kan være svært for mange at mærke efter, hvor meget strøm der er tilbage på batterierne, især hvis man er sammen med nogen, som man holder af og måske ikke vil skuffe eller laver noget, der er sjovt. Bare husk på, at der er altid en regning, som skal betales.
Det kan fx være dejligt at vide, at hvis man har brug for alenetid, så er det ok at trække sig hen på et værelse eller andet. Og så skal det være alenetid med indhold.
Det er helt bevidst, at vi ikke skriver pausetid, for pause forbinder de fleste NT’ere med tid uden indhold, hvor man bare sidder med fødderne oppe og hviler ørerne. De fleste med autisme vil have svært ved at aktivere sig selv i en pause, så det bliver det en stressfaktor. Derfor er det alenetid, hvor der er indhold. Giv fx barnet 2 reelle valg: Enten kan du spille spil på iPad eller lytte til din yndlingsmusik. Og alenetid er alenetid, så man forstyrrer ikke, medmindre det er livsnødvendigt at komme ind i rummet. - SKAB FORUDSIGELIGHED OG GØR DET UFORUDSIGELIGE FORUDSIGELIGT:
Så er der alt det andet rundt om selve juleaftenen, som på mange områder kan være uforudsigeligt og stressende, men det kan vi gøre noget ved, for man kan gøre næsten alt forudsigeligt eller gøre det uforudsigelige forudsigeligt.
Det er godt at lave planer, som tager udgangspunkt i de 10 H-spørgsmål, og så skal planen selvfølgelig overholdes.
De 10 H’er:- Hvad skal vi lave – indholdet?
- Hvorfor skal vi lave det – skabe mening?
- Hvornår laver vi det – tidspunkt?
- Hvor skal vi lave det – placering?
- Hvem laver vi det med – voksne, børn?
- Hvordan laver vi det – metode?
- Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv?
- Hvor meget skal jeg lave – mængde?
- Hvem kan jeg få hjælp af – person?
- Hvad skal vi lave bagefter – indhold?
Hvis man på forhånd ved, at det kan være usikkert om planen holder, så italesæt det fx “Vi skal køre i bil ned til bedstemor og bedstefar i Sønderjylland, men der kan være mange biler på vejene i julen, så derfor bliver vi måske forsinkede og så kan vi ikke holde tidsplanen“. Ellers lav en plan, at vi kører kl. 12, men vi ved ikke hvornår vi er fremme, fordi der er meget juletrafik på vejene.
Det er meget bedre end at sige, at vi er fremme kl. 16.00 og så blive 2 timer forsinket, for så vælter læsset, fordi aftalen/det sagte ikke overholdes. Aftaler SKAL overholdes.
Og så sørg for, at I har noget med, som barnet kan give sig til, hvis det trækker ud fx iPad, spil eller andet. Ventetid uden indhold er ikke godt. - SANSEFØLSOMHED
Der er masser af nye og gamle sanseindtryk i julemåneden. Det dufter af mange forskellige ting og der er mad, som det måske er 12 måneder siden, at man fik sidst. Der er lys alle vegne og nogen af lysene er forskellige farver og de blinker. Folk snakker, nynner og synger julesange, som hele tiden kommer ud af radioen. Pakker pakkes op, papir der larmer, folk vil give kys og krammere og man skal holde i hånden rundt om juletræet. Og så er der tøjet, måske kunne man bare gå i det tøj, som har det bedst i? - JULEGAVER
Julegaver kan være meget stressende både dem man selv skal købe eller dem man selv får, for hvis nu man har ønsket noget og så pakker op juleaften og ikke får det, som man har ønsket sig. Hele aftenen kan være ødelagt for alle, for det er jo ikke, fordi barnet ikke er taknemmelig, men skuffelsen over ikke at have fået det man ønskede sig, det kan fylde mere.
Det kan løses ved at inddrage og spørge:
Vil du gerne vide, hvad du får i julegave?
Vil du gerne med ud og købe din egen gave?
Skal gaven pakkes ind?
Vil du være med til at pakke gaven ind?
Skal gaven pakkes ind i gennemsigtig cellofan, så du kan se, hvad der er i?
Skal gaven pakkes ind i almindelig gavepapir? - MADEN
Hvis nu man bedst kan lige pizza eller burger, hvorfor skal man så absolut spise and, gås, flæskesteg, medister, brune og hvide kartofler, risalamande osv.?
Hvis familien gerne vil holde fast i den traditionelle julemad og laver både and og flæskesteg, så kunne man måske skifte den ene ret ud? - SÆT KRAV, SOM ER TIL AT EFTERLEVE
Det gælder hele året, men vær ekstra opmærksom på det her i julemåneden, hvor der er så mange ekstra sanseindtryk.
Du kan også få mange gode råd til en autismevenlig jul i denne fine guide af Janni Pilgaard: Guide-til-jul-med-et-barn-med-autisme-FlikFlakFamilie.pdf
Rigtig glædelig og autismevenlig jul fra alle os her på Broager.
PS: Vi vidensdeler gerne om det gode liv med autisme, så del endelig, hvis du tror, at de 10 råd kan hjælpe andre.
