Er du socialrådgiver eller sagsbehandler, kender muligvis du situationen, at det kan være svært at samtale med en autistisk borger, uanset om det er et barn, et ungt menneske eller en voksen.
Vi har arbejdet med børn og unge med autisme siden 2003 og ved, at der er mange forskellige faktorer der spiller ind.
Som opholdssted for børn og unge med autisme vil vi gerne bygge bro mellem sagsbehandlere og forældre til børn med autisme.
Derfor har vi udviklet nedenstående 10 gode råd til en bedre samtale hvor barnet/den unge med en autismediagnose deltager.
Rådene er udarbejdet i samarbejde med socialrådgiver Maeyken Wattez, som har over 10 års erfaring på handicapområdet. Vi har spurgt hende, hvordan hun oplever samarbejdet med autistiske borgere og deres pårørende.
Del gerne de 10 råd med fx kolleger, hvis du kender andre, som også har personlige møder med autistiske borgere. Autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse, så derfor vil de fleste af rådene kunne bruges til alle aldersgrupper, det er måske bare en anden kontekst.
DET GODE LIV MED AUTISME
Misforståelser, frustration og stress præger hverdagen for mange forældre til børn med autisme.
Det sker ofte, at forældres hverdag er fyldt af frustration og misforståelser, som underminerer samarbejdet omkring barnet. Derfor er det vigtigt at få sat ord på, hvordan man bedst kan skabe et godt samarbejde mellem barnet/den unge med autisme og de voksne omkring.
10 råd til en bedre samtale, hvor barnet/den unge med autisme deltager
1. Brug de pårørendes eller bostedets viden indledningsvist
Det er ikke muligt, heller ikke med specialviden om autisme, at kende barnet fuldt ud. Brug derfor de pårørendes eller bostedets viden aktivt. Hvad virker? Hvad kan barnet blive utryg ved? Er der særlige hjælpemidler, strategier eller rutiner, som kan hjælpe?
2. Hold mødet på maksimalt en time og hav en “nødudgang”
Mennesker med autisme bruger ofte meget energi på at koncentrere sig til et møde, både på grund af selve indholdet, men også fordi der skal tages højde for mange indtryk. Et møde bør derfor være så kort som muligt, gerne maksimalt én time.
3. Find et lokale med ro og fred
Støj og uro går ud over koncentrationen. Sørg for et lokale uden forstyrrelser. Undgå telefoner, ringetoner og andre elementer, der kan tage fokus og energi.
4. Udsend en dagsorden før mødet – og helst også dine spørgsmål
Lav en kort og tydelig dagsorden i god tid før mødet.
Det er meget vigtigt at holde dagsordenen. Der må ikke pludselig komme flere punkter, fordi der er ekstra tid tilbage.
Sørg for:
- at punkterne er tydelige
- at det fremgår, hvornår I informerer, og hvornår der forventes stillingtagen
Send gerne de vigtigste spørgsmål på forhånd og formuler dem gerne med udgangspunkt i nedenstående HV-spørgsmål:
-
Hvad skal vi lave – indholdet?
Fx: Vi holder et møde, fordi vi skal tale om dine muligheder efter sommerferien i forhold til skole. -
Hvorfor skal vi lave det – skabe mening?
Fx: Du er færdig med 9. klasse om tre måneder. -
Hvornår laver vi det – tidspunkt?
Fx: Torsdag den xx. marts kl. 15.00. -
Hvor skal vi lave det – placering?
Fx: X Kommune, Borgerservice, Kommunevej 2. -
Hvem laver vi det med – og hvem gør hvad?
Fx: Fra kommunen deltager X. Du deltager sammen med dine forældre. -
Hvordan laver vi det – metode?
Fx: Kort præsentation, gennemgang af muligheder, pauser efter behov, mulighed for nyt møde. -
Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv?
Fx: Maksimalt 1 time. -
Hvad skal vi lave bagefter – tilbage til det kendte?
Fx: Et kort beslutningsreferat sendes til dig og dine forældre.
5. Tag mødet alene
Hvis muligt, så tag mødet alene som sagsbehandler eller fagperson. Jo flere deltagere, jo flere relationer og forventninger skal barnet forholde sig til, hvilket øger risikoen for misforståelser.
6. Forbered dine spørgsmål, gør dem konkrete og få borgerens kvittering
Undgå uklare spørgsmål som:
“Hvad tænker du om det?”
Stil i stedet konkrete spørgsmål, fx:
“Hvilke fag kan du bedst lide i skolen?”
Sørg for at få kvittering for, at spørgsmålet er forstået, og husk at lade personen tale færdig.
7. Forbered mulige svar og valgmuligheder
Forbered samtalen ved at overveje forskellige svar og mulige konsekvenser. Det skaber overblik og tydelighed.
8. Vær ærlig
Stil klare og tydelige spørgsmål, og giv ærlige svar. Undgå at pakke budskaber ind – det skaber ofte mere usikkerhed end tryghed.
9. Anerkend forældrenes indsats og udfordringer
Forældre til børn med autisme er ofte eksperter i deres barn. Anerkend deres viden, indsats og de udfordringer, de står i.
10. Lav et tydeligt referat
Opstil et referat med:
- hvad der er gennemgået
- hvad der er besluttet
Brug samme ord i referatet som i samtalen. For mennesker med konkret forståelse kan små sproglige variationer opfattes som forskellige beslutninger.
Eksempel:
“Du begynder i skole på mandag”
vs.
“Du starter i skole på mandag”
Samme betydning for mange – men ikke samme ord.
